Torbjørn C. Gjerum-Pedersen

HØR TORBJØRN FORTÆLLE OM SIG SELV OG SINE REJSER:


Boguddrag – Moderne danske eventyrere – Kapitel 6:


Torbjørn C. Gjerum-Pedersen. Mød manden bag ’verdens største moderne rejseeventyr’: Det kan være, jeg dør undervejs, men jeg tror ikke, jeg giver op

Torbjørn C. Gjerum-Pedersen blev i 2023 det første menneske, der har besøgt samtlige af verdens lande fuldstændig uden at flyve. Undervejs har han blandt utallige andre transportmidler sejlet med 40 containerskibe og kørt med 351 busser, 158 tog og 46 motorcykeltaxaer. Her får du hans historie. Sammen med fortællingen om et rejsekapløb, som kun få kender til.

”Jeg fik sat geværet for panden, og soldaten satte fingeren på aftrækkeren. Jeg vidste, at nu skulle jeg dø. Jeg var slet ikke i tvivl. Det var midt om natten, og de tre soldater, der bevogtede checkpointet nær grænsen mellem Cameroun og Congo, var pissefulde. Det handlede om magt. Magt, fuldskab og vrede. Det var, som om de var sure på den hvide mand, fordi han havde koloniseret Afrika. Jeg var i en blindgyde, og jeg var sikker på, at det blot var et spørgsmål om minutter. Jeg ville have sat alle mine penge på, at jeg skulle dø den nat.”

Torbjørn C. Gjerum-Pedersen og jeg kender hinanden fra De Berejstes Klub, og det er ikke første gang, jeg interviewer ham. Kort tid efter han tilbage i 2016 fik sat geværmundingen for panden, spenderede vi tre dage sammen i hovedstaden Brazzaville i republikken Congo. Dengang befandt vi os hovedparten af tiden på en tagterrasse under et bliktag, hvor vi drak øl og røg vandpibe. Interviewet, der beskrev de første to år af eventyreren med den slidte hats lange rejse, blev efterfølgende bragt i to danske aviser.

”Det kan være, jeg dør undervejs, men jeg tror ikke, jeg giver op,” fortalte Torbjørn mig lakonisk dengang. På det tidspunkt var han presset helt i bund… (tekst fjernet, red.)

Eventyret over dem alle

Torbjørn valgte dog heldigvis at fortsætte og er siden kommet i mål med det, der i nogle medier er blevet omtalt som ”verdens største moderne rejseeventyr”. En knap ti år lang rejse, der startede med ”Bus nr. 1” fra Dybbøl Mølle den 10.10.2013 kl. 10.10, og som først endeligt sluttede med hjemkomsten den 26.6.2023. Rejsen førte Torbjørn igennem alle verdens 203 lande − fuldstændig uden brug af fly og med minimum 24 timer i hvert land. Uden at fikse visa hjemmefra eller at vende hjem til sit hjemland undervejs. Det har intet menneske gjort før Torbjørn.

(…)

Livet før den store verdensrejse

Dette hjemkomst-interview finder sted en våd vinterdag præcis 45 år efter, at Torbjørn kom til verden. Derfor lægger vi ud med fødselsdagsbrunch på Café Fata’Morgana på Borups Plads. Efterfølgende kører vi gennem byen i slagregnen og fortsætter hjemme i Torbjørns moderne toplanslejlighed på Amager. Foran et enormt verdenskort udskåret i træ sætter vi os til rette for at tale om Torbjørns forunderlige projekt. Og om hans liv før den store verdensrejse, som han kalder Once Upon a Saga.

Torbjørn har fået rejseriet ind med modermælken som søn af en finsk mor og en dansk far, der inden Torbjørn skulle starte i skole, var udstationeret i årevis i Canada og USA. Moren var hjemmegående. Hun fortalte Torbjørn historier om (…)

”Jeg har alle dage været drevet af udlængsel og lyst til eventyr,” fortæller han. ”Vi boede altid i nærheden af naturen, og jeg elskede at gå på opdagelse. Som lille gik jeg engang så langt hjemmefra, at jeg måtte hentes hjem i bil.”

Senere flyttede familien hjem til den lille landsby Bryrup, syd for Silkeborg, hvor Torbjørn boede det meste af sin skoletid. Her fandt Torbjørn og vennen Kristoffer på at cykle hele vejen fra Bryrup til København:

”Det var et kæmpe eventyr…


KØB MIN BOG “MODERNE DANSKE EVENTYRERE” HER – OG LÆS RESTEN AF KAPITLET. 


FÅ DERVED OGSÅ SVAR PÅ:


  • Har Torbjørn virkelig boet i en by med kun 14 fastboende, hvorfra han skulle køre to timer for at købe en liter letmælk?
  • Hvem er Abdul Karim og hvordan fik han afgørende betydning for Torbjørns rejse?
  • Hvilke lande har Torbjørn kørt igennem på en Royal Enfield motorcykel?
  • Hvordan undgik Torbjørn at blive skudt i Cameroun? 
  • Var det et rent tilfælde at den allerførste bus Torbjørn tog var “bus nr. 1”?
  • Hvornår kommer dokumentarfilmen The Impossible Journey om Torbjørns forunderlige rejse?
  • Kommer der en dag også en Hollywood-film om Torbjørns lange rejse?
  • Kan det virkelig passe at Torbjørns biografi udkommer på engelsk før den udkommer på dansk?
  • Og kan det passe at den overhovedet ikke er skrevet af Østerboy?
  • Hvordan adskiller Torbjørns projekt sig fra Graham Hughes’? (red.: Graham Hughes er indehaver af en Guinness verdensrekord for som den hurtigste at have besøgt alle verdens lande uden at flyve)
  • Hvor mødte Torbjørn Graham Hughes – og er de stadig gode venner?
  • Har Torbjørn været soldat i Libyen?
  • Er det sjovt at padle hele vejen rundt om Fyn i en kajak?
  • Hvad er Torbjørns motto på rejsen?
  • Hvor mange gange tænkte Torbjørn på at give op i løbet af sin knap 10 år lange rejse?
  • Hvorfor ser Torbjørn op til Ibn Battuta og Lawrence ”Titus” Oates?
  • Hvordan krydser man Atlanterhavet om vinteren hvor der kun sejler relativt få skibe?
  • Hvad gjorde Torbjørns kæreste (nu kone) da han fik ondsindet malaria?
  • Hvordan skaffer man en underskrift på at måtte krydse en grænse fra Elfenbenkystens præsident og formanden for landets Ebola-kommission?
  • Hvor mange gange har Torbjørns kone Le besøgt ham undervejs?
  • Hvordan føltes det endelig efter knap 10 år at komme i mål?
  • Får Torbjørn en Guinness-rekord ud af sin vanvittige rejse?
  • Hvad aftalte Torbjørn med sin far, at han skulle gøre hvis faren døde mens han var afsted?
  • Hvordan havnede Torbjørn på en lille lokal ø uden rindende vand i Salomonøerne?
  • Hvilke lande har Torbjørn mest lyst til at genbesøge?
  • Hvad er det vigtigste Torbjørn har lært?

KÆMPE TAK til Torbjørn C. Gjerum-Pedersen for at fortælle sin spændende historie.


(foto/video: Torbjørn C. Gjerum-Pedersen)