Steffen Kretz

Boguddrag – Moderne danske eventyrere – Kapitel 18:


Steffen Kretz. Som sit forbillede Tintin er han altid på pletten: ”Hver gang jeg kommer frem, bryder verden sammen”

Som ung kørte Steffen Kretz til Egypten på motorcykel, fordi han var fascineret af sand og ørkener. Siden har han med egne ord haft snuden i journalistsporet. Han har rapporteret fra verdens brændpunkter og har haft hånden på kogepladen i Gaza og Mogadishu. Mød reporteren, der blandt mange andre har interviewet Obama, Elon Musk, Dalai Lama, Gaddafi og Aung San Suu Kyi.

Den lavthængende sol skinner fra en klar himmel, og der er sne på tagene, da jeg en frostklar vinterdag skridter frem mod familien Kretz’ røde Hellerup-villa. Indenfor byder Mr. News himself mig velkommen. DR-koryfæet Steffen Kretz, hvis ansigt jeg har set så ofte på skærmen, ligner fuldstændig sig selv. Bag de vagtsomme øjne fornemmer jeg hurtigt (…)

Meget passende, i forhold til at huset bebos af et tidligere USA-korrespondentpar, er køkken-alrummet, hvor vores snak skal finde sted, holdt i newyorker-stil, og helt i tråd dermed hænger fire indrammede sort-hvide billeder af familien foran en række af ’The Big Apples’ klassiske mindesmærker. Ikke langt derfra nærmest svæver Ejersbos Afrika-trilogi oven på en minimalistisk boghylde.

Inspiration fra en vikar med en stor kniv

Foran eksotiske afrikabøger og billeder af ikoniske storbybygninger sætter vi os til rette, og Steffen går i gang med at fortælle om sit oplevelsesrige liv:

”Jeg er vokset op i Hørsholm i en kærlig familie. Min mor var hjemmegående, og min far var eksportchef i et medicinalfirma, der solgte hospitalsmaskiner, og han rejste derfor rigtig meget. Hvis man skulle til Kina dengang, så tog man afsted i to måneder, måske fordi man skulle flyve med så mange stop,” beretter Steffen, der i barndommen både var inspireret af en berømt tegneseriefigur og af en vikar i folkeskolen:

”Jeg har altid haft en nysgerrighed på verden. Som dreng var jeg dybt optaget af Tintin og alle hans eventyr og rejser. Jeg syntes måske også, jeg lignede ham en lille smule. Ligesom ham drømte jeg om at komme ud i fremmede egne, have en mission og foretage mig noget meningsfuldt.

Dengang forekom folkeskolen mig forholdsvis kedsommelig, men jeg kan huske, at vi havde en spændende vikar, som havde været ude i verden, og som kom med en kæmpe kniv i bæltet. Den kunne han ordne alting med, og det syntes jeg var utroligt fascinerende. Jeg tror altid, jeg har haft den der trang til at komme ud.”

På offroad-motorcykel til Egypten

Efterfølgende ville Steffen prøve sig selv af:

”Jeg var ret optaget af Paris-Dakar-rallyet dengang og af folk, der kørte gennem sand og ørken, så jeg købte en motorcykel, og så startede jeg ellers i Hørsholm og kørte hele vejen til Egypten. Det var før murens fald, så jeg kørte ned gennem Østeuropa igennem lande, som jo var kommunistiske diktaturer…


KØB MIN BOG “MODERNE DANSKE EVENTYRERE” HER – OG LÆS RESTEN AF KAPITLET. 


FÅ DERVED OGSÅ SVAR PÅ:


  • Hvad sagde Steffens forældre til at han ville køre på motorcykel til Egypten?
  • Hvad ville Steffen selv have sagt hvis et af hans egne børn havde spurgt om det samme?
  • Hvordan blev Steffen erhvervsjournalist på Ekstra Bladet med base i New York?
  • Har der været lungepest i Indien?
  • Kunne Steffen stole på sine Kalasjnikov-bevæbnede vagter i 1996 i Mogadishu?
  • Hvordan mødte Steffen sin nuværende kone – Lillian Gjerulf Kretz?
  • Hvordan fik Steffen Muammar Gaddafi til at takke ja til at medvirke i programserien De skrev historie?
  • Hvordan lykkedes det en husmor at blive den første demokratisk valgte leder af Filippinerne?  
  • Hvad gjorde Gaddafi da Steffen afbrød ham?
  • Hvad betyder det for klimaet når man i Indien pludselig kan købe en bil til 20.000 kroner?
  • Hvordan er det at rejse med klimaflygtninge op igennem Mauretanien?
  • Kan man tage sin baby med på en lokal færge på Mekong-floden?
  • Forud for hvilken reportagerejse har Steffen skrevet afskedsbrev?
  • Hvad skete der da Steffen sammen med lokale Reath landede på den forkerte side af fronten i Sydsudan?
  • Hvad har mødet med Dalai Lama betydet for Steffen?
  • Hvordan var Aung San Suu Kyi?
  • Hvorfor blev Elon Musk berørt da Steffen interviewede ham?
  • Hvorfor sagde Obama til Steffen at han skulle hilse sin kone?
  • Synes Donald Trump “at NATO skal på museum”?
  • Og hvor mange journalist-år svarer et Trump-år til?

KÆMPE TAK til Steffen Kretz for at fortælle sin spændende historie.


(foto: Steffen Kretzd)