Boguddrag – Moderne danske eventyrere – Kapitel 16:
Søren Solkær. Stjernefotografen rejser efter det ekstreme: ”Vi måtte, vente til børnene havde spist op. Derefter smed Elle trøjen og iførte sig en sjakalmaske.”
Det lå bestemt ikke i kortene, at Søren fra Sønderborg skulle blive verdensberømt fotograf med hele verden som sin arbejdsplads. Særligt fire ældre danskere satte hans eventyrdrømme i gang.
”Jeg er sulten,” sagde Noel Gallagher.
Og det udsagn var ikke just, hvad musikfotografen og eventyreren Søren Solkær havde håbet på at høre.
Året var 2006, og Solkær befandt sig i en forstad til Argentinas hovedstad Buenos Aires. Han var hyret af et engelsk musikmagasin til at forevige det ikoniske brit-pop-band Oasis og havde fået fem dage til opgaven.
Sammen med bandet var han blevet fløjet til den argentinske storby, havde fået hotelværelse tæt ved Gallagher-brødrene og havde drukket øl sammen med dem i baren. Alt gik, som det skulle. Lige indtil tredjedagen, hvor fotograferingen skulle finde sted…
(…)
Heldigvis rådede Oasis-storebroren dog bod på miseren til samme aftens stadionkoncert. (…). Som så ofte før lykkedes det musikfotografen at få sine billeder af nogle af verdens største rockstjerner i hus.
Søren fortæller historien, da jeg møder ham i hans hyggelige studie på Vesterbro i København. På væggene hænger enorme billeder af migrerende stæreflokke, street art-kunstnere og – ikke mindst – kendte musikere. Den danske stjernefotograf byder smilende på kaffe og en croissant. Han er på en gang nærværende, velartikuleret og præcis, måske fordi han engang har studeret litteratur på Aarhus Universitet. Samtidig udstråler han ro og balance. Jeg prøver at gøre det samme, selvom jeg er en lille smule starstruck over at sidde lige over for et af mine største fotografiske forbilleder.
Fra Blans til Tibet
Historien om den rejsende fotograf starter i den lille by Blans nær Sønderborg. Her interesserede Søren sig i udgangspunktet mere for at fiske og være spejder end for at rejse og fotografere.
”Da jeg var ti år gammel, fangede jeg en kæmpestor gedde, og så kom der en fotograf fra Jyske Vestkysten ud for at fotografere mig med den der store fisk. Han var en tyk, gammel mand med en cigar. Det var mit billede af en fotograf dengang, og jeg så det slet ikke som en mulighed selv at blive sådan én. Der var ingen kreative i min familie.”
Til gengæld havde Sørens mor en boghandel, og her var der rejse- og eventyrerbøger på hylderne. Dem læste han rigtigt meget i.
”Jeg læste bøger af Jens Bjerre, Hjalte Tin og Nina Rasmussen, og jeg læste Kløvedal. Jeg elskede rejseberetninger. Det er helt sikkert dem, der har inspireret mig til at tage ud og være ude i lang tid. Og Amerikanske billeder har jeg dyrket som en bibel i min barndom. (…)
Rejselivet startede med to interrailture, den første, da Søren var blot 15 år gammel. Friheden til selv at bevæge sig rundt tændte noget i ham.
”Senere sparede jeg 18.000 kroner op ved at arbejde et halvt år på et slagteri og fløj som 18-årig med en ven til Sydøstasien. Turen skulle have varet fire måneder, men endte med at vare knap halvandet år. Undervejs mødte vi på den indonesiske ø Siberut blandt andet en tough Charles Bronson-agtig guide med et lille, smalt, sort overskæg og militærtøj, der gerne ville tage os med dybt ind i junglen. Vi gik i mudder til knæene, løb tør for mad og fik infektioner i benene.”
Vennen rejste hjem, og med blot 2.000 kroner på lommen fløj Søren alene til Australien for at forsøge at finde arbejde.
”For at rejse ind i Australien skulle man dokumentere, at man var selvforsørgende, så min storebror satte midlertidigt…
KØB MIN BOG “MODERNE DANSKE EVENTYRERE” HER – OG LÆS RESTEN AF KAPITLET.
FÅ DERVED OGSÅ SVAR PÅ:
- Kan man rejse ind i Tibet på falske rejsepapirer?
- Hvilket syn mødte Søren og hans lillebror da de nåede frem til grænsen mod Tibet?
- Hvordan er det at få et lift på ladet af en lastbil på veje der skærer sig igennem flere meter sne?
- Hvordan kan det være at Sørens portfolio ikke nåede planmæssigt frem til fotoskolen i Prag?
- Er det en god idé at låne en venindes bil og køre hele natten hvis man vil vise man er en ihærdig ung fotograf?
- Hvorfor var det netop med billederne af bandsene Junior Senior og Raveonettes at Søren fik sit store gennembrud?
- Hvorfor ville Jack White kun have røde, hvide og sorte farver i deres band The White Stripes bandfotos?
- Hvordan finder man en diner kun med disse tre farver i Nashville og kan man lukke den ned i nogle timer for at fotografere?
- Hvem er Elle og hvorfor er de mexicanske lastbilchauffører så vilde med hende?
- Findes fuglefænomenet sort sol kun i Sønderjylland?
- Hvordan ser et drageblodstræ ud – og kan det passe at den yemenitiske ø Socotra råder over omtrent 90% af verdens bestand af disse?
KÆMPE TAK til Søren Solkær for at fortælle sin spændende historie.
(foto: Søren Solkær)