Simi Jan

Boguddrag – Moderne danske eventyrere – Kapitel 1:


Simi Jan flygtede fra bomberegn i Gaza og oplevede livets mirakel: ”Selv efter det mørkeste daggry vender lyset tilbage”

Dette er en historie om eventyr og tilfældighedernes spil. De medvirkende er: en far, der rejser på taget af en lastbil gennem Centralasien og ender i Danmark. En mor, der redder sin datter fra at bage fladbrød dagen lang. En datter, der med energi og fandenivoldskhed får det liv, hun drømte om. En tålmodig og støttende ægtemand. En dreng, der bliver født alt for tidligt, mens raketterne falder. Og en mor, der får at vide, at hun snart skal dø. Som i alle gode eventyr ender det hele heldigvis lykkeligt. Med en forsoning i en kompleks familie.

Mørket har sænket sig over Kabul. Afghanistans hovedstads normalt så livlige gader er som støvsuget for mennesker. På bagsædet af en bil, der suser afsted med alt for høj hastighed befinder Simi Jan sig. Normalt er hun rolig, nærmest uanset hvor hun befinder sig. Men ikke i dag.

”Kører gennem byen i en burka til et sikkert sted,” skriver Simi hastigt i en SMS til sin mand Allan.

Aldrig er turen mod lufthavnen gået så hurtigt. Aldrig har den føltes så lang. Simi har været i Afghanistan utallige gange før. Men ikke på den her måde. På flugt. I et land i opløsning. Skjult bag en burka.

Datoen er den 15. august 2021, og meget tidligt samme morgen er Simi Jan ankommet til Afghanistan med et at de allersidste fly ind i landet. Selvom ingen havde forventet, at Taliban allerede nu ville nærme sig Kabul, er der i løbet af dagen kommet meldinger om, at hellige krigere fra alle retninger er på vej ind mod byen. Præsident Ashraf Ghani er netop flygtet. Lufthavnen er lukket. Kabuls fald er i gang. Verdenssamfundet holder frygtsomt vejret. Langt de fleste internationale journalister har i løbet af de seneste dage forladt landet. Men Simi er altså rejst den modsatte vej. Ind i det land, hun elsker så højt.

Burkaen strammer om Simis hoved og begrænser hendes udsyn. Tidligere på dagen har hun rapporteret om… (tekst fjernet, red.). På vej derfra kørte hun sammen med sin chauffør forbi to biler med Taliban-krigere på ladet og måtte i hast søge tilflugt i en lokal vens hus. Derfra insisterede TV 2’s sikkerhedsrådgiver Jens Serup på, at hun tog videre til det topsikrede Baron Hotel ved siden af lufthavnen, hvor de britiske specialstyrker har taget kontrollen.

Det er derfor, hun nu er på vej igennem Kabuls gader iført den koboltblå heldragt, som hendes chauffør for en sikkerheds skyld har købt til hende. Normalt bevæger Simi Jan sig ikke særlig meget rundt i Kabuls trafik efter mørkets frembrud. I dag af alle dage er hun tvunget til det. Med øjne delvist skjult bag et perforeret trådnet.

Hjemme i Danmark i parrets hus i Gentofte holder Allan samtidig syvårs fødselsdagsfest for parrets ældste søn, Adam, der er meget ked af, at hans mor ikke kan være med.

”Kan du komme hjem?” svarer Allan på Simis besked.

”Ved det ikke. Flyene flyver ikke ud og ind lige p.t. Alle er bekymrede for, hvad der sker i nat … Svært at se ud af en fucking burka!” svarer Simi. Men fortryder med det samme. Hun er rejst ind i et land i krig på sin søns fødselsdag og føler sig som verdens dårligste mor. Og nu har hun sendt en besked, som hun godt ved vil skabe bekymring derhjemme. Det er selvfølgelig en fejl. Men Simi er bange.

Ad snoede veje
Blandt fyldte bogreoler og møbler, der ligner noget fra mormors kolonihavehus, indleder vi dette interview i Paludans Bogcafé i Fiolstræde. Siden 1800-tallet har her ligget en af byens største boghandlere, men i slutningen af sidste årtusinde blev den konverteret til en hyggelig bogcafé. Et perfekt sted at møde en forfatter, har jeg tænkt.

Inden vi går i gang, advarer Simi Jan mig:

”Jeg har det med at gå ned ad små, snoede veje, når jeg fortæller historier. Og så ender jeg nogle gange i en lille gyde. Men det er jo ligesom, når man rejser. Eventyr er jo netop, at man tager den vej, man ikke kender. Du må endelig afbryde mig, hvis det sker.”

”Det skal du ikke tænke på, det kender jeg alt til fra min kone,” svarer jeg.

Næsten alting i Simi Jans begivenhedsrige liv rimer på eventyr: Som 19-årig sætter hendes far sig i sin hjemby Quetta i Pakistan op på taget af en lastbil. Den tager ham over grænsen til Afghanistan, hvorfra han fortsætter op gennem Iran og Europa. Hans mål er at tage til Tyskland, spare op til en lækker tysk bil og køre hjem igen i den. Men i stedet…


KØB MIN BOG “MODERNE DANSKE EVENTYRERE” HER – OG LÆS RESTEN AF KAPITLET. 


FÅ DERVED OGSÅ SVAR PÅ:


  • Ville Simi Jan i dag have: “siddet på jorden ved en stenovn og bagt fladbrød dagen lang med otte unger kravlende over sig,” hvis ikke hendes mor havde taget et vigtigt opgør på hendes vegne?
  • Hvad sker der hvis man går i for tidlig fødsel mens man er krigskorrespondent i Gaza?
  • Hvordan havnede Simi Jans far overhovedet i Danmark?
  • Har Simi arbejdet i en italiensk børneklub med en delfin ude foran?
  • Hvordan endte Simi med at arbejde i et callcenter i en skotsk arbejderklasseby, bo i en vikingeby og gå på et skotsk universitet?
  • Er det en god idé som grøn journalistspire at interviewe oprørere i Makedonien?
  • Hvordan dækker man død og elendighed efter et jordskælv i Pakistan når man er rejst dertil på egen hånd som ung freelancer og ikke har nogen kontakter?
  • Hvad betyder det for unge korrespondent Simi at Pakistans premierminister Benazir Bhutto bliver dræbt mens hun er i landet?
  • Hvad gør man hvis man ikke kan komme ud af en krigszone fordi Hamas har lukket grænsen?
  • Hvilke objekter er der mange flere af på himlen end diamanter mens Simis palæstinensiske fixer i Gaza på repeat hører sangen “Diamonds in the sky”?
  • Hvordan overkommer man en alt for tidlig fødsel, en alvorlig infektion og en blodprop i lungen, samtidig med at ens alt for tidligt fødte barn får konstateret meningitis?
  • Hvordan er det at interviewe to Taliban-krigeres mødre?
  • Hvordan slipper Simi ud af Afghanistan efter at Taliban har overtaget magten?
  • Hvor længe kan Simis mor overleve uhelbredelig kræft?
  • Hvordan bliver man forsonet med en far man ikke har talt med i 15 år?

KÆMPE TAK til Simi Jan for at betro mig sin helt utrolige historie.


(foto: Simi Jan)