Rane Willerslev


Boguddrag – Moderne danske eventyrere – Kapitel 3:


Rane Willerslev er professor og videnskabsmand: Døden nær fik han et vildt drømmesyn, og nu tror han på det overnaturlige

Han er blevet kaldt Danmarks svar på Indiana Jones og er i bar figur blevet angrebet af en hidsig brunbjørn. Han er flygtet til fods fra et bevæbnet og krigerisk afrikansk stammefolk. Han har boet hos oprindelige folk som jukagirerne og ik-folket og har dokumenteret frivillig død hos tjukterne. Og så har han været ved at dø af sult, mens han skjulte sig for den russiske pelsmafia.

Rane Willerslev er sultedøden nær. Afskedsbrevet til tvillingebroren Eske er skrevet og ligger sammen med Ranes pas i inderlommen på hans frakke, idet han desperat og udmattet flakker omkring i det ubarmhjertige snedækkede russiske polarvinterlandskab. Ikke langt derfra ligger jagtmakkeren Ivan alene tilbage i den isolerede nordøstsibiriske jagthytte, parret har søgt ly i. I månedsvis har de to været på flugt fra den russiske pelsmafia. De har ingen kontakt med omverdenen og har ikke adgang til et transportmiddel, der kan bringe dem tilbage mod civilisationen. Forsyningerne er for længst sluppet op, Ivan har forfrysninger i den ene fod og er tæt på at give op.

Med parrets sidste fire spidsnæsede militærpatroner og en gammel russisk SKS-riffel over skulderen begiver Rane sig desperat ud på det, der meget vel kan blive hans allersidste jagt. Han krydser først en isdækket flod. Isen er tynd og knagende, og Rane ved, at hvis den ikke kan bære, så ser han ind i den visse død. Med indsunkne kinder og udstikkende knogler stavrer han snart efter videre på den anden side. Så hører han puslen i et krat. Inde i bevoksningen fornemmer han en stor skygge og fyrer resolut alle fire patroner afsted.

Uden at ane om han har ramt plet, går Rane med bankende hjerte frem mod indgangen til skoven. Han ved, at både hans og Ivans dage er talte, hvis ikke det er lykkedes ham at nedlægge et bytte.

Hvad der herefter sker, minder i så utrolig grad om en drøm, Rane har haft få dage forinden, at det ikke rationelt kan forklares. Og præcis denne episode er grunden til, at videnskabsmanden Rane – ligesom mange af de oprindelige sibiriske folk, han gennem årene har studeret – begynder at tro på det overnaturlige. Den historie vender vi tilbage til.

Et eventyrligt kontor

Rane Willerslev er i dag direktør for Nationalmuseet, og jeg møder ham på en vintergråvejrsdag på hans enorme kontor…

(…)

Opdagelsesrejsende tvillinger

”Allerede da vi gik i sjette klasse, besluttede Eske og jeg, at vi ville være opdagelsesrejsende og pelsjægere,” fortæller Rane energisk om sin barndom. ”Vi var meget fascinerede af Knud Rasmussen og især af norske Helge Ingstad. Ingstad levede hos apacherne, det var ham, der fandt ud af, at vikingerne havde været i Nordamerika, og vi var enormt fascinerede af hans bog Pelsjægerliv i Canada.”

Hjemme i Hellerup lavede tvillingerne deres fælles værelse om til et ekspeditionsrum og skabte dér deres helt egen verden. Som så mange andre drenge var de også optagede af prærieindianere og svælgede i tegneserier om pelsjægeren Buddy Longway, der var gift med en siouxkvinde.

”Men vi fandt tidligt ud af, at der ikke var så meget at hente dér på prærien, så vi bevægede os ret hurtigt op mod Nordcanada og Nordvestterritoriet, som dengang var den vestlige verdens sidste rigtige ødemark. Vores drøm var at tage på rigtige ekspeditioner…


KØB MIN BOG “MODERNE DANSKE EVENTYRERE” HER – OG LÆS RESTEN AF KAPITLET. 


FÅ DERVED OGSÅ SVAR PÅ:


  • Hvordan ser man ud i skolegården hvis man kun må få et par sko om året af sin mor – og man insisterer på at det skal være et par Lundhag-vandrestøvler?
  • Hvordan kommer man som nogle af de allerførste ind i et Sibirien som Gorbatjov først lige har åbnet?
  • Hvordan fik Rane og Eske fingrene i bogen: The Yukaghirs and the Yukaghirized Tungus?
  • Hvad er straffen der hvis man ikke har lyst til at se pornofilm på en russisk kaptajns splinternye VHS-afspiller?
  • Hvilket apparat konstruerede Ranes sibiriske venner da han led af svær forstoppelse?
  • Hvordan er det at tage på tage på zobel-jagt på ski med det tyrkisktalende shotsi-folk?
  • Og kan man overhovedet stå på ski, der er betrukket med skind fra en hest?
  • Hvordan er det at blive sat i fængsel i Sibirien?
  • Hvordan overlevede jukagir-folket 65 graders frost?
  • Er man underlig hvis man samler et stykke snor op på gaden?
  • Hvad gør man når man bliver angrebet af en hidsig bjørn imens man er i gang med at ‘gøre sin kæresteting’?
  • Hvad gjorde jukagirlederen med de tusindkronesedler der lå i hans værts skuffe da han kom til Danmark?
  • Hvad er en shatun-bjørn og hvordan kan den have et ispanser?
  • Er det overhovedet muligt at nedlægge bytte hvis man kun råder over spidsnæsede militærpatroner?
  • Er det godt for ens ægteskab hvis man tager på en lang ekspedition lige efter man er blevet far?
  • Hvad dækker begrebet frivillig død over hos tjukterne?
  • Kan det virkelig passe at Rane i Uganda mødte ik-folket som de fleste troede var uddøde?
  • Hvad gør man hvis man bliver angrebet af den Kalasjnikovbevæbnede Turkana-stamme?
  • Hvem var Tavse Dagmar og hvor længe ventede hun på Knud Rasmussen når han var på ekspedition?
  • Opfører Rane som direktør for Nationalmuseet sig som en traditionel embedsmand?
  • Hvad er en tjur?
  • Har Ranes kone et problem med at besørge i naturen?
  • Og hvad siger tv-produktionsholdet til at man sejler ud i en kano et sted hvor der er en lille bølge?

KÆMPE TAK til Rane Willerslev for at fortælle sin spændende historie.


(foto: Rane Willerslev)