Mette Ehlers Mikkelsen

HØR METTE FORTÆLLE OM SINE REJSER:


Boguddrag – Moderne danske eventyrere – Kapitel 14:


Mette Ehlers Mikkelsen sagde sit job for at kunne komme i mål i Nordkorea: Snart er hun den første danske kvinde, der har besøgt alle verdens lande

Efter 40 år på farten får den rejsende trebarnsmor lige om lidt pladen fuld. Mød globetrotteren, der er tæt på at få opfyldt sin livsmission efter talrige rejser med og uden familien.

Der er fart over feltet og mange bolde i luften, når man møder den 52-årige danske globetrotter Mette Ehlers Mikkelsen. Hvis alt går efter planen, vil det lykkes hende i december 2024 at sætte fod i det eneste land, hun mangler at besøge, nemlig Nordkorea. Dermed bliver hun den første danske kvinde, der har været i alle verdens 193 FN-lande.

Parallelt med de mange rejser har Mette jongleret fuldtidsarbejde, familie, frivilligt arbejde og bestyrelsesposter. Spænd sikkerhedsbæltet, når vi her møder Danmarks – målt i antal besøgte lande – mest berejste kvinde.

I mål i Nordkorea

Nordkorea er det sidste manglende land på Mettes landeliste, og hun har utålmodigt ventet i årevis på, at landet forhåbentlig her i slutningen af 2024 genåbner efter corona-pandemien.

Mettes mange lange rejser beskriver hun som lærerige, de har krævet en kæmpe logistisk indsats, og de har været fyldt med livsbekræftende oplevelser. At komme i mål tror hun vil føles som en stor forløsning:

(….)

Fire generationer på tur

Mette har altid rejst både med og uden familien, der nu tæller hele fire rejsende generationer. På gymnasiet i Haderslev var det samfundsfag, der interesserede globetrotteren mest. Derfor valgte hun at studere statskundskab og internationale relationer. Dernæst fulgte ansættelser i blandt andet Udenrigsministeriet og Eksportrådet.

Den rejseglade danskers første rejser gik til Norden og Vesteuropa. Det var gerne bilferier med forældrene og ofte også sammen med hendes to berejste bedstemødre.

”Rejselivet har for mig haft faser. Som ung var det med rygsæk. Dernæst rejser som familie med små børn. Derfra tog det fart med både intensitet og sværhedsgrad.”

Det var ved en helt særlig lejlighed, Mette fandt ud af, at hun ville besøge alle verdens lande.

(…)

Til spørgsmålet om, hvilke af hendes rejser der har været de mest bemærkelsesværdige rejser, svarer Mette:

”Rejserne til de arktiske områder med deres hvide indlandsis står for mig som noget ganske særligt. Jeg har i 2024 besøgt Antarktis og har tidligere været i Alaska, Canada, Sibirien, Svalbard og Grønland. Alle de destinationer er overraskende let tilgængelige med fly eller skib,” beretter Mette.

”Jeg vil også fremhæve min første jordomrejse. Den fandt sted, da mine to ældste børn var..


KØB MIN BOG “MODERNE DANSKE EVENTYRERE” HER – OG LÆS RESTEN AF KAPITLET. 


FÅ DERVED OGSÅ SVAR PÅ:


  • I hvilket afrikansk land hjælper Mette en lokal entreprenør med at tilbyde mikrofinansiering til kvinder?
  • Hvad svarede Mette da et medlem af Mundari-stammen i Sydsudan spurgte hvordan man får en kvinde til at ville have mere sex med en?
  • Hvorfor vasker mundarierne – og Mette – hår i ko-urin?
  • Og hvorfor puster mundarierne nogle gange op i skeden på deres køer?
  • I hvilket land blev Mette nægtet at veksle penge fordi hun var kvinde?
  • Og i hvilket land fik Mettes datter et ildebefindende fordi hun skulle tildække sig med så meget varmt tøj?
  • Hvor mødte Mette Wagnerbrigaden?
  • Hvordan får man råd til at besøge alle verdens lande?
  • Hvorfor rejser Mette altid med en bundprop?
  • Hvad skal Mette efter hun har besøgt Nordkorea?
  • Og sidst men ikke mindst: hvorfor var det nødvendigt at sige sit job op for at komme til Nordkorea?

KÆMPE TAK til Mette Ehlers Mikkelsen for at fortælle sin historie.


(foto/video: Mette Ehlers Mikkelsen)