Boguddrag – Moderne danske eventyrere – Kapitel 7:
Mads Nissen har mødt nogle af verdens mest hærdede narkogangstere: ”Jeg har taget hjertet ud af mine fjender og drukket blodet”
Mads Nissen voksede med egne ord op blandt døde marker på Djursland med en forventning om at finde sin kreative hylde. Efter han fandt den, vendte en kinesisk vinkekat hans business – og siden har han fotograferet alt fra en højhælet kvinde, der drager i krig, til en omfavnelse igennem et brasiliansk krammegardin. Han har fået den hedengangne hærleder Prigosjin til at aktivere sine internettrolde, og så har han portrætteret en konge, en nobelprismodtager og en mand, der drikker menneskeblod.
Solen er gået ned bag Colombias høje bjerge, og man kan ikke længere se de mange kokamarker række sig mod uendeligheden. Sammen med 14 soldater er Politiken-fotograf Mads Nissen på opgave dybt inde i narkoland. Kalenderen viser maj 2023, og Mads er på såkaldt embedded – indlejret – mission med den colombianske hær.
I bjergene omkring ham holder narkokartellerne til. Med kemikalier forarbejder de kokabladene, så de først bliver til kokainpasta og siden til kokain i pulverform. Hæren er nu på vej ind for at sprænge et stort kokainlaboratorium i luften, et high value target. Missionen er hemmelig, men omtrent hundrede meter fra målet bliver soldaterne opdaget.
”Så sidder vi dér i en af hærens biler,” fortæller Mads på sin lidt underspillede facon. ”Operationen er afbrudt. Vi er totalt overmandede. Gange tusind. Og der er kun én vej ud, det er en lille grusvej.”
Flugten går i en kortege af køretøjer ned ad smalle, snoede bjergveje.
”Hvad er risikoen for at vi bliver angrebet nu?” spørger Mads på et tidspunkt.
”Når vi kommer ned til broen, så er risikoen nede på 80 procent,” svarer en af soldaterne.
En sindrigt konstrueret bygning
Som de fleste højt begavede læsere formentlig har regnet ud, overlevede Mads. Lettere forsinket er han derfor nu – et lille års tid senere – i stand til at samle mig op i sin store sorte bil på et hjørne nær Rådhuspladsen.
”Der har vi jo verdens bedste fotograf,” siger jeg måske lidt for kækt efter at have åbnet passagerdøren. Hurtigt sætter jeg mig ind, og efter behørig adgangskontrol kører vi gennem den terrorsikrede port ind mod gården tilhørende JP/Politikens Hus, hvor vi parkerer mindre end 30 meter fra Rådhuspladsen.
Indvendigt byder det gamle bladhus på et sandt virvar af krinkelkrogede gange, der leder forbi møderum, små køkkener og tilholdssteder for de forskellige redaktioner. Vi går op og ned og ud og ind. Ad trapper og ad gange inde i en labyrint, der minder om skørt sammenbyggede lejligheder i mange etager og over mange opgange. Ofte forbi døre med elektronisk adgangskontrol.
”Det er på grund af Muhammed-krisen,” konstaterer Mads nøgternt om bygningens høje sikkerhed. Mads guider mig hjemmevant gennem den sindrigt konstruerede bygning og farer kun en enkelt gang en lille smule vild.
Mads er en travl mand, der meget sjældent giver interviews. I dag har han heldigvis gjort en undtagelse.
”Tid brugt på interviews er jo tid, hvor jeg hverken kan arbejde eller være sammen med min familie,” siger den tredobbelte World Press Photo-vinder henkastet og trækker lidt på skuldrene.
Indenfor i det gamle hæderkronede bladhus får jeg et sjældent indblik i Mads’ historie…
KØB MIN BOG “MODERNE DANSKE EVENTYRERE” HER – OG LÆS RESTEN AF KAPITLET.
FÅ DERVED OGSÅ SVAR PÅ:
- Kan det passe at selveste Vladimir Putin har prøvet at få et af Mads’ billeder til at forsvinde?
- Hvad siger man til en mand der fortæller han har drukket menneskeblod?
- Hvorfor kan Mads ikke lide ‘døde marker’?
- Hvordan kan det være at venskabet med engelske Asher betød så meget for Mads da han var dreng?
- Hvorfor holdt Mads op med at være aktivist?
- Og hvordan fandt han pludselig ud af at han ville være fotograf?
- Hvorfor var Mads så fascineret af så forskellige mennesker som Karl Marx og den brasilianske fotograf Sebastião Salgado?
- Er det en god ide at fotografere lørdagshandel “ved på en død lørdag i Aarhus at fotografere et kedeligt marked og stå lige ved siden af alle de andre fotografer” når man er til optagelsesprøve på journalisthøjskolen?
- I hvilken grad mindede Politikens tidligere fotochef om Thomas Blachman?
- Hvorfor har Mads gennem hele sin karriere insisteret på fra tid til anden at lave selvfinansierede projekter.
- Hvordan fik en rengøringsassistent Mads overtalt til at tage et svært billede i Ghana?
- Hvad skete der med den nepalesiske pige Victoria der var født med et abnormt stort hoved?
- Hvordan var det at være helt ude ved fronten under den Libyske Revolution mens Gaddafis styrker angreb og en tank stod i brand?
- Hvordan får man adgang til at fotografere i Ruslands homo-miljø?
- Hvor desperat er situationen i Sydsudan?
- Tyskerne opfandt corona-vaccinen – men hvem opfandt krammegardinet?
- Hvordan hjalp Natalia i den røde kjole med at bekæmpe pro-russiske separatister i Ukraine?
- Findes der afghanske familier så desperate at de vil sælge deres børn for få tusinde kroner?
- Hvorfor var Mads i Afghanistan 2022 lige ved at snappe foran en Taliban-vagt?
- Hvorfor kaldes indbyggerne i Potrero Grande-distriktet i den colombianske storby Cali for Rateros (rotterne, red.) ?
- Hvor farligt er det for Mads at besøge bandemedlemmer i Colombia og Mexico?
- Hvad er El Monstro?
- Kan man klemme blodet fra et menneskehjerte ned i et glas?
- Hvad er mexicansk corridos?
- Og hvordan vil Mads gerne vise sine børn verden?
KÆMPE TAK til Mads Nissen for at betro mig sin helt utrolige historie.
(foto: Mads Nissen/Privat)