HØR JESPER FORTÆLLE OM SINE REJSER:
Boguddrag – Moderne danske eventyrere – Kapitel 10:
Jesper Grønkjær tryller ved verdens ende: ”Vi var to hvide mænd i Papuas jungle. Den ene med en tryllekuffert, fuld af gak og løjer. Den anden spillede Jodle Birge på pusteorgel.”
Tryllekunstneren Jesper Grønkjær passede ikke ind i skolen, men endte alligevel med at få et job, der modsvarer mange af hans drengedrømme. Med sine trylleshows har han bragt smil ud til skæve eksistenser i verdens afkroge: til gadebørn i Indien, masaikrigere i Afrika, munke i Himalaya og stammefolk med penisfutteraler i Ny Guinea. Tilmed har han skrevet bøger om mellemamerikanske bandemedlemmer og nordkoreanske afhoppere.
Solen skinner fra en skyfri himmel på den klare forårsdag, som jeg ankommer til parcelhuset i Aarhusforstaden Brabrand. Ser man bort fra bilen i indkørslen, der er beklædt med en foliereklame for tryllekunstneren, der bor i huset, er der vurderet udefra ikke meget, der tyder på, at her bor en familie ud over det sædvanlige.
Indenfor tager ’den magiske rejsende’ Jesper Grønkjær imidlertid smilende imod. Og ja, han hedder det samme som en berømt fodboldspiller, og de bor begge i Aarhus-området, men derudover har denne Grønkjær ikke meget tilfælles med grønsværs-Grønkjær, der tidligere huserede på det danske fodboldlandshold. Entertaineren, der bor her i huset, har i stedet gjort det til sit speciale at tage rundt i verdens afkroge og lave trylleshows for oprindelige folk og skæve eksistenser.
Indenfor byder stuen på eventyrerbøger i reolen, og over sofaen hænger et enormt billede af Jespers børn Viggo og Liva foran en flok geder og med armene lagt over skuldrene på en sparsomt påklædt pige fra den namibiske Himbastamme.
To franske døre leder fra stuen ind mod Danmarks måske mest eventyrlige kontor. På gulvet derinde står en åben globus, der også fungerer som bar. Ved siden af den står et ældre mahogniskrivebord, og over skrivebordet hænger et kæmpe zebraskind, et par texanske longhorns, en Indiana Jones-hat og et Mount Everest-foto signeret af selveste den første Everest-betvinger Edmund Hillary. På den modstående væg hænger et penisfutteral, to stenøkser og en 40 centimeter lang kniv, som alle er gaver fra traditionelle stammefolk i Ny Guinea.
”Kniven er vistnok lavet af menneskeben,” fortæller Jesper og trækker den ud af sin skede, så noget, der umiskendeligt ligner en lårbensknogle, kommer til syne. ”Og den lille stenøkse bruges angiveligt, når stammens kvinder skal have amputeret deres fingerled, når de vil vise, at de er i sorg.”
Tiltrukket af skæve eksistenser
Jesper voksede op i en velhavende familie i den midtjyske by Kjellerup. Faren var selvstændig revisor, og moren havde op til 100 kvinder ansat under sig som direktør på en konfektionsfabrik.
”Når jeg skulle drille dem, sammenlignede jeg dem med familien Varnæs i Matador,” fortæller Jesper og tilføjer:
”Vi havde en pige i huset, indtil jeg blev 12. Jeg har aldrig været i vuggestue, jeg har aldrig været i børnehave. Jeg er gået hjemme sammen med Inger. Måske er det derfor, at jeg arbejder selvstændigt i dag som tryllekunstner. Jeg har aldrig haft kollegaer og aldrig haft en chef. Skolens pligtpensum i sterile rammer har aldrig fanget mig, og jeg har det stadigvæk lidt svært med autoriteter.”
Jesper hustlede sig igennem skolen og brugte det meste af sin barndom på stadion, i sikker forvisning om at han skulle være professionel fodboldspiller. Men i modsætning til navnebroren stod evnerne på grønsværen ikke mål med drømmene. Og pludselig var der noget andet, der trak, fortæller Jesper:
”Måske fordi jeg selv følte mig lidt anderledes, var jeg tiltrukket af de skæve eksistenser i Kjellerup. Af hjemløse pantsamlende ’flaske-Klaus’ og af de første vietnamesiske bådflygtninge, der kom til flygtningecentret uden for byen. Jeg var fascineret af alt, der var anderledes, og syntes, det var eksotisk, at vietnameserne købte store sække med ris og bandt dem fast til lygtepælene, indtil de kunne få dem transporteret ud på centret. Som tiårig cyklede jeg hele vejen ud og besøgte dem, selvom mine forældre syntes, det var alt for farligt”…
KØB MIN BOG “MODERNE DANSKE EVENTYRERE” HER – OG LÆS RESTEN AF KAPITLET.
FÅ DERVED OGSÅ SVAR PÅ:
- Må man godt tage en kniv lavet af menneskeben med hjem til Danmark?
- Hvordan lyder det når man spiller Jodle Birge på pusteorgel?
- Hvem sagde: ”Jeg er en løve, og løver undskylder ikke for deres brøl”?
- Hvad sagde Troels Kløvedal da han mødte Jesper?
- Bliver man en flot fyr med en habit der er to numre for stor samt plastikhat og permanentede krøller?
- Hvem er den grønlandske dame der lavede bollebevægelser?
- Hvorfor gav TV 2 koncert i Grønland med deres keyboard lagt på et strygebræt?
- Hvordan fik Jesper hundredvis af masaier til at løbe skrigende bort i Afrika?
- Er det smart at tage til Ny Guinea hvis man aldrig har været længere væk end Gardasøen?
- Hvordan standser man hurtigt en tømmerflåde når strømmen er alt for stærk?
- Hvordan smager menneskekød?
- Vil store, voksne cowboys, der spytter på gulvet og går med revolver gerne se børnetrylletricks?
- Hvad sker der hvis man er klædt ud som drag-queen og der går ild i ens nylonhandsker?
- Har hundjævlen fra Honduras virkelig slået mere end hundrede mennesker ihjel?
- Hvad svarer man hvis ens datter siger: ’far, du må ikke dø fra mig’ ?
- Hvorfor hedder Jespers bog om Nordkorea “Frihed fra himlen” ?
- Hvorfor blev nordkoreanske Gwang-il bagbundet og sat ind i et fuglebur?
- Hvad skete der da Jespers søn i Namibia forvekslede en gren med en zebraslange?
- Og hvad gør man hvis man bliver vækket i Costa Ricas jungle af en brøleabe?
KÆMPE TAK til Jesper Grønkjær for at fortælle sin spændende historie.
(alle foto: Jesper Grønkjær)