Jakob Øster

HØR JAKOB FORTÆLLE OM SIG SELV OG SINE REJSER:

Boguddrag – Moderne danske eventyrere – Kapitel 21:


Jakob Øster har dokumenteret nogle af verdens mest sjældne ceremonier: ”Heldet følger ofte dem, der opsøger det”

Da Jakob Øster var dreng, lå det langtfra i kortene, at han en dag skulle have besøgt alle verdens lande. Blandt meget andet var han nemlig bange for at flyve. Men han så sin frygt i øjnene og har siden besøgt et hemmeligt satanisk broderskab i Elfenbenskysten, mødt levemændene fra Congos slum, og med sine børn i hænderne er han flygtet fra en illegal etiopisk stavkamp.

Luften, der trænger ind gennem vores nedrullede vinduer, er lun, og det brune og grønne afrikanske landskab rundt om vores firhjulstrækker er tørt som en tvebak. Jorden er hård, stampet og stenet i dette trøstesløse terræn, og overalt omkring os stikker genstridige træer og buske op.

Året er 2015, og sammen med min familie er jeg på vej mod en af klodens sjældneste traditionelle ceremonier: et ulovligt kampritual hos et krigerisk stammefolk, der kun afholdes ganske få gange årligt et hemmeligt sted på den afrikanske savanne.

Vi befinder os syv mand i bilen. Mig selv, min kone Charlotte, vores to børn på seks og otte år, vores chauffør Bruke, vores lokale guide Andualem samt Busco − vores Kalasjnikov-bevæbnede vagt. Ingen af os er helt sikre på, at den begivenhed, vi håber, vi er på vej imod, overhovedet vil finde sted.

I en uge har vi camperet i en afsides landsby i Etiopiens nedre Omo-dal hos Mursi-stammefolket, der også kendes som tallerkenfolket. Her har vi overværet nogle af områdets ’almindelige’ ceremonier. Blandt andet har vi været til stammebryllup, barnedåb og set en tyr blive skudt i halsen med bue og pil, hvorefter en ung Mursi-kriger drak adskillige liter af det nyligt aftappede tyreblod.

Med nerverne uden på tøjet nærmer vi os nu den af områdets rituelle begivenheder, som det er suverænt sværest at finde frem til. Dongaen er en stavkampsceremoni, hvor unge mænd fra forskellige klaner dyster om først at kunne vælge sig en kone blandt stammens kvinder.

Stavkampe, hvor deltagerne slår hinanden til plukfisk med lange spidsede stave, synes den etiopiske regering dog ikke er nogen udpræget god idé, og den har derfor udstedt forbud mod afholdelsen af dem. Og netop fordi ceremonien er illegal, annoncerer mursierne ikke ligefrem med, hvor den skal finde sted.

Begivenheden er så sjælden, at vores guide Andualem, til trods for at han er formand for Omo-dalens guider, kun har set den en god håndfuld gange. Selv har jeg forud for vores Afrikarejse kun set ceremonien dokumenteret på et par enkelte private YouTube-kanaler, men ikke i noget større vestligt medie. Ligesom mit rødhårede forbillede Tintin så ofte blev det i min barndoms tegneserier, kan jeg dermed, så vidt vides, blive den første journalist, der i en vestlig avis dokumenterer denne eksotiske ceremoni…


KØB MIN BOG “MODERNE DANSKE EVENTYRERE” HER – OG LÆS RESTEN AF KAPITLET. 


FÅ DERVED OGSÅ SVAR PÅ:


  • Hvad skal man gøre hvis man bliver angrebet af etiopiske stammekrigere når man er på ferie med sine børn?
  • Drikker mursifolket i Omo-dalen virkelig blod?
  • Hvad gør man hvis en stammekriger får armen i klemme og bliver trukket efter ens bil?
  • Kan man besøge alle verdens lande hvis man som dreng er en bangebuks der blandt meget andet er bange for at flyve?
  • Hvorfor er Richard Branson, Jon Krakauer og Tony Wheeler blandt Jakobs forbilleder?
  • Kan man betale sig fra at affyre en granat i Cambodia – og kan man virkelig for 50 dollars ekstra skyde til måls efter en gris?
  • Hvad sker der hvis man kommer til at spise alt for meget marihuana?
  • Er Jakob virkelig blevet beskudt med brændende pile i Indonesien?
  • Kan man rejse fra Antarktis til Alaska uden at flyve?
  • Er der altid plads til en til når man er ombord på en flodpram mens den bruger en uge på at sejle mere end 1.000 kilometer opstrøms ad Amazonas?
  • Hvorfor tilbeder poroerne i Elfenbenskysten djævlen? Bor de virkelig syv år inde i en hellig skov? Hvad er en bull-roarer? Hvad gør de når de kommer ud af skoven? Hvordan ser Poro-djævlen ud og hvad sker der hvis man som hvid mand prøver at forevige ham?
  • Hvad er en Sapeur – og hvordan finder man frem til sådan en?
  • Hvordan er det med familien at bo hos: En georgisk landsbykone? Hestenomader i Kirgisistan? Banna-folket i Etiopien? En indisk familie i tre generationer?
  • Eller at bo solo hos: En præstefamilie i El Salvador? Eller hos højlandsindianere i Bolivia hvor man bliver vækket af at deres høns bogstavelig talt hopper op i ens seng?
  • Er det en god idé at tage sine små børn med på familieferie i Afghanistan?
  • Og hvis man gør det er det så smart at gøre det samtidig med landets første egentlige demokratiske præsidentvalg (i 2014 mellem Ashraf Ghani og Abdullah Abdullah)- som Taliban ville gøre alt for at forhindre?
  • Kan man stå oppe på kraterkanten af en vulkan mens den sprutter lavabomber op over hovedet på en?
  • Findes der stadig indfødte stammefolk på Vanuatu der dagligt går med penishylster som de kalder for en namba?

(foto/video: Jakob Øster)