HØR HENRIETTE FORTÆLLE OM SINE REJSER:
Boguddrag – Moderne danske eventyrere – Kapitel 20:
Henriette Thiim kørte tre år alene på motorcykel gennem en corona-lukket verden: “Friheden drager mig som den åbne landevej”
Henriette Thiim har kørt på motorcykel hele vejen fra Ishavet i Alaska til Ildlandet i Argentina og gennem store dele af Afrika og Mellemøsten. Undervejs har hun overnattet i en forladt irakisk ambulance og er væltet på en øde grusvej i Angola. Hun har været strandet et halvt år i Marokko, er blevet forulempet af en saudiarabisk mand og har slået op med sin rejsefælle, mens hun var på langtur.
Synet af ”Honey the Honda” er det første, der møder mig, da jeg en frostklar forårsdag ankommer til enderækkehuset i Smørum. Som var det hende, der var husets vært, tager ”Honey” imod fra sin placering på havegangen lige foran husets hoveddør.
Den potent udseende offroad-motorcykel med det feminine navn ejes af motorcykelaficionadoen Henriette Thiim, som umiddelbart efter også selv smilende tager imod. Adræt hopper hun op på sin japanske ’skat’ og poserer siddende overskrævs på sin fine og tro følgesvend. En stabil makker, der på en tidligere langtur har taget hende op og ned igennem Europa, Mellemøsten og Afrika.
”Hun er en pige, så hun kan godt lide at pynte sig og være fin,” siger Henriette om sin Honda CRF250L, da jeg komplimenterer stofdyret, plastikkaninen og metalgekkoen, der dekorativt er sat fast på sidespejlene.
Fin og nyvasket ser hun bestemt ud, selvom jeg hurtigt kan regne ud, at hun samtidig må være en dame med et betragteligt antal kilometer på bagen. I bunden af hendes vindskærm annoncerer hun frejdigt, ved brug af et trykt verdenskort, de optegnede langruter, hun med vind i sin ejers hår har tilbagelagt. Og de 65 små landeflag klistret fast rundt om kortet signalerer selvfølgelig, hvor mange nationer hun hidtil har besøgt. ”FORTHELOVEOFWHEELS”, står der på et klistermærke, og på dette tag kan Henriettes mange følgere holde sig opdaterede omkring hendes og Honeys færden.
Inde fra husets stue har jeg snart efter udsigt til baghaven, hvor endnu en offroad-motorcykel holder parkeret – her en sporty og æggegul sag af mærket Suzuki.
”Ja, den kom jeg lige til at købe forleden dag,” siger Henriette uden yderligere forklaring, men med et grin, som om offroad-motorcykler er noget, hun køber, som vi andre shopper dagligvarer.
Turbulent opvækst
Henriette voksede op i Esbjerg. Med en ejendomsmæglerfar, der var voldsomt humørsvingende…
KØB MIN BOG “MODERNE DANSKE EVENTYRERE” HER – OG LÆS RESTEN AF KAPITLET.
FÅ DERVED OGSÅ SVAR PÅ:
- Hvordan kan det være at Henriettes nervesystem har vænnet sig til drama?
- Hvilken slags hestekræfter var Henriette mest interesseret i som barn?
- Hvorfor så Henriette udover Hjalte Tin og Nina Rasmussen også op til den australske The Camel Lady?
- Hvem inspirerede Henriette og hendes daværende kæreste Lars til at køre fra Ishavet til Ildlandet på motorcykler?
- Hvad betyder den engelske forkortelse DINK?
- Hvorfor sluttede forholdet til Lars et sted i Nordamerika – og hvordan fandt de ud af alligevel at fortsætte sammen?
- Hvor tæt var Henriette undervejs været på at styrte med motorcyklen ved temmelig høj hastighed?
- Hvorfor gik Henriette ned med stress efter hun vendte retur til Danmark – og hvordan fandt hun styrken til på det tidspunkt at sætte afsted på et nyt solo-MC eventyr?
- Hvordan er det at køre på MC når corona har lukket mange grænser?
- Hvilke ekstra oplevelser gav det Henriette at hun strandede et halvt år i Marokko?
- Hvad skete der da Henriette var alene med fire store, sorte mænd midt ude i bushen i Angola?
- Hvordan er det at køre på motorcykel igennem højt sand der er føget hen over de afrikanske veje? Og kan man få hjælp hvis man vælter?
- Hvad er en initieringsfest i Zambia og hvordan bliver man inviteret med til sådan en?
- Kan man slå sit telt op i en gedeindhegning?
- Hvordan blev Henriette forulempet i Saudi Arabien og hvad gjorde hun for at forsøge at slippe ud af suppedasen?
- Hvordan er det at køre gennem Irak med militærbeskyttelse?
- Hvad frygtede Henriette mest da hun skulle gå til ro i en gammel irakisk militærambulance?
- Hvad gør man hvis man i Tyrkiet taber sin taske med samtlige kamera-hukommelseskort et ukendt sted på vejen?
- Og hvilke gode egenskaber har Henriette trods alt fået med fra sin far?
KÆMPE TAK til Henriette Thiim for at fortælle sin spændende historie.
(foto: Henriette Thiim)