Boguddrag – Moderne danske eventyrere – Kapitel 4:
Emil Midé Erichsen har sejlet jorden rundt på Havana: ”Heldet følger den velforberedte”
Emil Midé Erichsen har sejlet det meste af sit liv og selv været skipper, siden han var 11 år. I Stillehavsregionen har han været fanget i et kaotisk uvejr, han har besteget en aktiv vulkan og besøgt stammefolk med penisfutteraler. Inspirationen til de mange rejser kom fra hans berømte farfar, hans forældre, hans mormor og morfar, adskillige søfartshelte og en ung solosejler.
”Lynene slår ned i havet omkring os, og tordenen brager løs uden den mindste forsinkelse. Fronten med det hidsige lavtryk, der netop har ramt os, indeholder allerede utrolige mængder regn. Lynene bliver ved med at hamre ned, og et af dem rammer havet under hundrede meter fra vores båd. Paniske skynder vi os at koble batterier, navigationsinstrumenter og lanterner fra for at undgå, at båden bliver grillet, hvis et lyn skulle ramme os.”
25-årige Emil Midé Erichsen befinder sig i november 2015 sammen med sin lillebror Theis, deres gode ven Anders samt Theis’ kæreste Ida ombord på det gode skib Havana. De er fanget i en hård kuling vest for ø-nationen Salomonøerne. Vejret er ubetinget det værste, de har oplevet på deres foreløbig to år lange jordomsejling. Det lyner så ukontrollabelt, at de udover at sikre mest muligt af deres elektriske udstyr også har valgt at lægge deres satellittelefon ind i skibets ovn, i håbet om at den vil fungere som et afledende faradaybur, fortæller Emil:
”Det er fristende at sejle i læ bag Salomonøerne, men det tør vi ikke, fordi der er for mange uopmærkede rev. Så hellere møde uvejret til søs. Dér kan vi vælte, og masten kan knække, men det skal vi nok overleve. Det er i mødet med land, at man oftest slår sig selv ihjel. Inde i mit hoved kan jeg høre de enslydende stemmer fra de tre store kaptajner i mit liv: (…)
Dagen efter fortsætter det afsindige uvejr. Nu blæser det 18-20 sekundmeter med vindstød af orkanstyrke, og bølgerne rejser sig i seks-otte meters højde.
”Det regner som pisket, og det er helt umuligt at kigge mod vinden. Jeg står med roret og kan konstatere, at der hvert tiende minut vælter en bølge ind over skibet, som begraver hele båden i vand. Havana forsvinder simpelthen under havoverfladen, indtil båden får bjerget sig selv.”
Uvejret, som Emil så levende fortæller om, er til dato fortsat det værste, han som skipper har oplevet. Sådan bliver det forhåbentlig ved med at være, for som han siger:
”Vejrudsigterne bliver hele tiden bedre, og jeg vil næsten vove den påstand, at hvis du i dag havner i en orkan, så er det, fordi du har kvajet dig.”
Inspiration fra familien, søfartshelte og en ung solosejler
Dette interview finder sted, mens Emil i foråret 2024 igen er på langturssejlads med Havana. Sammen med sin hustru Louise og sønnerne Rumle og Hugo på to og fem år befinder han sig i det caribiske ø-paradis Saint Lucia, hvor familien de seneste tre uger…
KØB MIN BOG “MODERNE DANSKE EVENTYRERE” HER – OG LÆS RESTEN AF KAPITLET.
FÅ DERVED OGSÅ SVAR PÅ:
- De fleste kender Emils farfar, Troels Kløvedal, men kan det passe at Emils mormor og morfar også var sejlende eventyrere?
- Hvorfor var Emils største inspirationskilde amerikanske Robin Lee Graham og hans bog Dove?
- Hvordan kom Emil ud af sin mentale nedtur efter en skade satte en stopper for en lovende og altopslugende sejlsportskarriere?
- Hvad er Emils forbindelse til X-factor?
- Hvad svarede Emils forældre da han spurgte om han måtte låne Havana i to år?
- Er det en god ide ud af det blå at skrive: ”Hej. Hvad laver du?” til en bekendt fra ens tidligere parallelklasse?
- Hvorfor blev Emil og den øvrige besætning fragtet på et containerskib gennem Adenbugten?
- Er det let at finde spækhuggere og pukkelhvaler på kolde, mørke vinterdage ud for Norges kyst?
- Hvor farligt er det at sejle – og hvordan håndterer man sin frygt?
- Hvordan var det at komme hjem til Toldboden efter 3 års jordomsejling?
- Var det en god oplevelse at have lille Hugo med på Wallenberg?
- Hvordan fik Emil arrangeret at møde Kevin Magnussen ombord på Havana?
- Hvorfor kom Emil ikke som planlagt til Nordpolen?
- Hvordan føles det at sidde seks granvoksne mænd, i et trepersoners telt med én brænder, og dele noget frysetørret mad?
- Hvilke fordele er der ved at gå mod nordkysten af Spitsbergen, Svalbard frem for mod Nordpolen?
- Hvordan er det at være eventyrer noget andet i dag end det var for tre årtier siden?
- Og hvordan var det at dykke med havskildpadder i Caribien sammen med femårige Hugo?
KÆMPE TAK til Emil Midé Erichsen for at fortælle sin spændende historie.
(foto: Emil Midé Erichsen/Familien Erichsen/Privat)