Turbeskrivelse Jordan – Trip report Jordan
(Sorry in Dansih only)
1. Amman and Petra
Udsigten fra Ammans citadel ud over den øvrige og fortrinsvis underliggende hovedstad er intet mindre end fænomenal. Byens centrum og det imponerende romerske amfiteater er placeret pladask i bunden af en tætbebygget urban gryde der langs bjergene vokser sig stor og vældig hele vejen rundt langs byens rand. Bortset fra at husene her er både mere hvide og solide og at de slanger sig op ad bjergene i fuld 360 graders retning, minder udsigten på mange måder om Rios berømte og berygtede favella-kvarterer.
Amman er i min optik en stærkt undervurderet Mellemøstlig destination. Folk er superflinke. Ruinerne omkring byen er imponerende. Balkonrestauranterne der hænger i andensalsniveau og tilbyder udsigt ud over bymidten er hyggelige. Vores fine dobbeltværelse i det hyggelige Al Midan Hotel har aircon, køleskab og udsigt over byen og citadellet (se billede 1) og koster kun 220 kroner for et dobbeltværelse pr nat. What’s not to like?
Samtidig har vi næsten det hele for os selv. Her er virkelig få andre turister. Til trods for at Jordan er et dejligt, fredeligt, anderledes, sikkert, eksotisk og let rejseland.
”Normalt har vi 2-3 stille måneder om året,” fortæller en hotelbestyrer mig. ”Nu har vi først haft Covid og derefter har der de sidste 9-10 måneder i træk efter 7. oktober angrebet i Israel stort set ikke været nogen turister.”
Hvorfor prioriterer verdens turister så dårligt? Hvorfor er folk bange for at tage til Jordan? Og hvorfor tager alle rejsende de samme steder hen og går i gåsegang, spiser dyr mad og flokkes om at tage den samme selfie?
”Mange vestlige turister tror at hele Mellemøsten er et og samme land,” forklarer bestyreren af vores glimrende hovedstadshotel Wael Salih os.
Og senere på turen møder vi franske Patrick som siger: ”Mine kollegaer sagde til mig at når jeg tog til Jordan, så ville jeg nok kunne se missilerne på vej til og fra Israel flyve hen over himlen.” På mange måder har verden fuldstændigt mistet sin realitetssans.
To minutters gang fra hovedstadshotellet (ad verdens måske stejleste gade) ligger det imponerende romerske amfiteater. Med vores hjemmefra indkøbte Jordan Pass (som allerede for længst her tjent sig hjem) har vi ubegrænset gratis adgang. Om aftenen kommer pladsen foran teatret til live. Børn spiller fodbold og kaster med små svævefly med blinkende lys der kan købes overalt. Teenagere hænger ud, kvinder og mænd i små flokke snakker og ser på.
Fra Amman tager vi på udflugt ned ad ’Kongernes hovedvej’. Første stop er byen Madaba som byder på gamle kirker og mosaikker fra korsfarernes tid. Næste stop er Nebubjerget hvorfra Moses angiveligt havde udsigt til det forjættede land. Derfra går turen til det Døde Hav.
At bade i det Døde Hav føles som at flyde rundt som en badeand ovenpå et hav der føles varmere end vandet i en ikke særligt miljøbevidst indstillet jacuzzi. Det kan afsløres at det ikke er noget smart sted at have glemt sine badesandaler (med mindre man godt kan lide at blive forbrændt under fødderne). Det er heller ikke noget smart sted at smage på vandet eller få det i øjnene. Bagefter forlyster vores unger sig i en af de tre fede hotelpools, blandt andet indeholdende niqabklædte kvinder der skråler med på lokale arabiske hits i hovedpoolen.
Praktisk info: Madaba, Mt Nebo. Dødehavsturen med privat bil fra Amman kostede 50JD=500 kr for hele bilen. Hvis man ikke vil nøjes med offentlig adgang til Dødehavsstrand (uden brusere og helende mudder) skal man betale for privat strand + pool + frokost + faciliteter på et resort. Det koster fra 150-300kr pr person (hvilket typisk ikke oplyses af turoperatørerne på forhånd dvs. det kan få den samlede pris for en familie på fire til at stige til 1700 kroner). Vi fik lov at købe os ind på Grand East Hotel til ’guidens private familiepris på 15 JD’ – dvs. 150kr pr mand.
PETRA
Oldtidsbyen Petra er et af verdens syv nye underværker, det var nabatæernes hovedstad og det er især kendt fra filmen Indiana Jones and The Last Crusade.
Vores hotel i Wadi Musa – indgangsbyen til Petra – hedder Valentine Inn og vi har valgt stedet fordi vi også boede her i 2002 – da vi kort efter nine eleven (2001) rejste rundt i et dengang ligeledes næsten komplet turistforladt Jordan. Hotellet er siden blevet udbygget og her er mange værelser. Men ifølge gæstebogen er vi de første der bor her i en uge. Det er svært at forstå hvordan etablissementerne her på nogen måde fortsat kan løbe rundt.
”Hvad skal vi leve af udover turister?” spørger den korpulente bestyrer Mohammed efter jeg har spurgt ham til de manglende rejsende. Han besvarer snart efter sit eget spørgsmål med en konstatering om at han faktisk for tiden har et deltidsjob med at kontrollere turister i shuttlebussen der hente folk ved Petras bagvej ”fordi der alligevel ikke er noget at lave på hotellet.”
Det er omtrent 30 grader i skyggen da vi på stejle veje begiver os ned igennem Wadi Musa by og entrerer Petra. De første omtrent 800 meter foregår på grusvej, hvorefter man ledes 1,2 kilometer igennem den såkaldte ’The Siq’ (som direkte oversat betyder ’skaftet’); en smal kløft med omkringstående op til 80 meter høje klipper. Efter to kilometers varm vandring åbenbarer til sidst hovedtemplet ”The Treasury” sig idet det på forunderlig vis langsomt kommer til syne i sprækken mellem de vældige klipper. Her foran ’skatkammeret’ er der forbløffende få turister, måske 15-20 stykker. Da jeg prøver at gå ind i det majestætiske tempel (hvilket man godt måtte tilbage i 2002) bliver jeg bremset af en amerikansk arkæolog, som fortæller mig at der ikke har været adgang i omtrent 20 år. Derudover beretter han, at han – i ren Indiana Jones stil og i samarbejde med de jordanske myndigheder – er ved at udgrave nye grave lige foran det ikoniske hovetempel.
Efter yderligere tempelbesigtigelse og næsten tre timer hovedsageligt under den evigt brændende sol gør vi holdt ved en lille biks drevet af underfundige Salman Al Hussein og hans søn Mohammed. Salman fortæller at før Covid kom der 6.000 besøgende pr dag her til Petra, men at der nu kun kommer ned til 30 besøgende nogle dage (!). I dag gætter han dog på at vi i alt er omtrent 200 besøgende.
Efter vores pitstop sætter Ava, Jonas og Charlotte kursen op ad den stejle trappe mod ”The Monastery” (40 minutter op fra restauranterne i bunden, 20 minutter ned) mens gamle Østerfar sidder med en lemonjuice i skyggen – inden den står på mere end en times trekking blandt andet på blødt sand for at komme den lange vej tilbage til indgangen.
Lidt facts om Petra på blandet dansk/engelsk:
• Petra var en oldtidsby og handelscenter for karavanerne. Udgravninger har vist, at det var beboernes evne til at styre vandtilstrømningen, der ledte til, at ørkenbyen kunne opstå, idet der herigennem skabtes en kunstig oase.
• Petra is also known as the Rose City because of the colour of the stones used in its buildings. Many structures of the city, which are made of sandstone, take on a beautiful red-pink hue at sunset and sunrise, thus earning the nickname
• Petra was named a UNESCO World Heritage Site in 1985.
• The name Petra comes from the Greek word for “rock.” Petra is called Batra in Arabic.
• Petra was added to the list of ‘New Seven Wonders of the World’ in 2007 alongside The Great Wall of China, The Statue of Christ Redeemer, the Colosseum, Machu Picchu, Taj Mahal and Chichen Itza.
• The famous treasury of Petra is actually a mausoleum
• Petra is believed to be one of the oldest cities in the world. Archaeologists think that the city was established in 321 B.C. when it became the capital of the Nabataean Empire. The Nabataeans would abandon their goatskin tents to build the great houses and monuments that make up this city.
• The Nabateans believed in the afterlife and taking extra care of their dead. They built over 1000 tombs in Petra. This makes the site ‘one of the largest royal tomb complexes in the world’.
• Archaeologists have been able to discover only 15% of Petra so far. The rest remains largely underground and unexcavated.
• Though most people who used to live in the area have relocated, some Nabateans continue to stay in Petra. One particular Bedouin tribe, B’doul, still lives and works in the city.
• Petra has a massive theatre constructed on the side of the mountain at the foot of another famous structure, the High Place of Sacrifice. The theatre was built during the rule of King Aretas IV and could accommodate roughly 4000 spectators.
• Petra was situated on a famous historical trade route connecting Greece to South Asia. It was a thriving commercial hub from which Chinese silks, Indian spices and Arabic incense passed to Africa, Western Europe and the Middle East.
• Though the exact founding date is unknown, Petra began to prosper around the 1st century B.C. and continued to do so till roughly 363 A.D. An earthquake in the fourth century majorly destroyed Petra, which remained abandoned for over five centuries. It was rediscovered much later in the early 19th century (1812) by a Swiss explorer, Johannes Burckhardt. Since then, it has been widely known as The Lost City.
• Petra har udovee Indiana Jones også været med i filmen The Mummy Returns.
• Praktisk info Jordan. Pt koster entreen 50JD/500 kr. pr voksen for en dags besøg og 55JD/550 kr. pr voksen for to dage. Entreen indgår i Jordan Passet. En ballontur over Petra (som Ava og Charlotte tog) koster 28JD/280kr. Petra By Night hvor templet oplyses af bl.a fyrfadslys koster ekstra 17JD og afholdes pt. 3 gange om ugen (man, ons, tors)
Wadi Rum trip report
En kort sidste post fra vores lille Mellemøstenrundrejse med lidt pics.
Heller ikke i Wadi Rum ørkenen er der ret mange turister:
’Der er vel i alt omtrent 65 camps i Wadi Rum og lige nu er 3-4 af dem åbne,’ fortæller vores chauffør.
’Selv min familie tør ikke komme til Jordan, selv om jeg har fortalt dem at her er fuldstændigt fredeligt, men de tør ikke komme så længe vores officielle udenrigstjeneste advarer mod landet,’ fortæller Michael – en flink amerikaner der arbejder på den amerikanske ambassade i Amman – da jeg møder ham på områdets største røde sandklit.
Wadi Rum plejer ellers at sværme med turister og er vidt og bredt berømmet for områdets henholdsvis røde og hvide ørkener, for de mange gamle inskriptioner og tegninger i klipperne og for et par spektakulære klippebroer.
Lidt hurtige facts:
Wadi Rum er Jordans største flodkløft (720 km2) og kaldes også for månekløften.
Wadi Rum har været med bl.a. i filmene Lawrence of Arabia, Aladdin, Dune og Transformers.
Da mange mener Wadi Rum med sit røde sand og arrede landskab ligner overfladen på planeten Mars er en del film om netop denne planet også optaget her bl.a.: The Martian (2015), The Last Days on Mars (2013), Red Planet (2000), Mission to Mars (2000).
Ved togstationen udenfor Wadi Rum opføres der et par gange ugentligt såkaldte ”Great Arab Revolt (1916-18) Train Ride Adventure” hvor man boarder “et autentisk Hijaz Railway damptog, sammen med Ottomanske soldater på en mission om at bringe proviant frem til soldaterne på et fort der er under angreb af arabiske frihedskæmpere. Men mens man er ombord på toget, angribes det af de selv samme frihedskæmpere.”
End of trip – thanks for following.
(all photos with iPhone 13Pro. ).
PLEASE SEE PICS HERE
