Turbeskrivelse Forenede Arabiske Emirater – Jonas land #66/196, genbesøg Ava, Charlotte&Jakob
Read in English here.
De Forenede Arabiske Emirater byder på herskersuiter og guldkaffe på et af verdens fineste hoteller. Vandrutsjebaner med hajrør. Motorvejssammenfletninger som ligner båndsalat. Indkøbscentre med udstillingsobjekter så ekstravagante at de overgår de fleste af verdens museer. Tag med til den Arabiske halvø midt i den stegende hede højsommer hvor luksushoteller fås i alle prisklasser mellem 200 og 200.000 kr. pr nat.
Vores ankomst til Dubai er ikke let. Vi har været oppe klokken 4 om morgenen og været undervejs i seks timer da vi i knap 50 graders varme ankommer til Dubais terminal 2. Terminal 2 er lavpristerminalen. Terminalen lever i den grad op til sit navn for ingen har gidet fylde Dirhams i de 5 forskellige pengeautomater der står i ankomsthallen og den gratis shuttlebus til Terminal 1 hvor vi skal hente vores Budget udlejningsbil er også sparet væk. I stedet må vi tage en taxa.
Allerede fra taxaen får vi en forsmag på Dubais vilde trafik. Motorvejene har typisk 6-7 spor i hver retning og når vejene krydser hinanden, forgrenes de mange baner nærmest momentant og efterlader et vejnet der betragtet fra oven mest af alt ligner at kigge ned på en skål kogt spaghetti. Banerne forsvinder vilkårligt til højre og venstre op ad broer og ned i tunneller og tilmed ud mod forvirrende normale langsomme byveje der løber parallelt mod hver motorvejs yderste højre spor. ”Tak for kaffe” tænker jeg der træt og nyankommet snart selv skal ud at køre i dette totale trafikvirvar.
Hos Budget biludlejning er der først kø hvorefter Vijayender – verdens måske langsomste inder – skal udfylde alle forsikringspapirerne der attesterer at vi må tage vores bil med til Oman (samt udlevere den originale registreringsattest der ligeledes er påkrævet). Så er det rart at vi ikke er særlig trætte, børnene overhovedet ikke er utålmodige, vi slet ikke er sultne og det overhovedet ikke er særligt varmt. Med GPS’en tilsluttet og med dens navigationsvolumen skruet op på ultramax kaster vi snart efter vores fine hvide Chevrolet Aveo ud i eftermiddagstrafikken. Allerede ved udkørslen til lufthavnen kommer vi – trods GPSen – flere gange i tvivl. Vejene deler sig hele tiden og det er nærmest et mirakel at vi kommer i den rigtige retning. Ude på motorvejen går det helt amok i valgmuligheder. Vores hotel er af samme grund valgt med en beliggenhed kun omkring 5 kilometer i fugleflugtslinje fra lufthavnen. Desværre svarer det til ti kilometers motorvejskørsel og utallige muligheder for at køre den forkerte vej i de intet mindre end 4 gigantiske sammenfletninger vi undervejs skal passere. En enkelt gang har jeg formået at placere mig i motorvejens yderbane da det går op for os at vores afkørsel godt hundrede meter længere fremme befinder sig syv baner længere til højre i inderbanen. På nærmest mirakuløs vis lykkes det mig alligevel at få flettet over til den rigtige afkørsel. Til sidst når vi stressede og udmattede frem til vores hotel i Al Jaddaf kvarteret – et kvarter der stadig er under opførelse. Overalt skyder enorme byggekraner mod himlen. Her venter os et dejligt og helt nybygget Premier Inn hotel med lækker rooftop terasse med pool og udsigt over Dubais skyline og et 4-sengsværelse der her midt i lavsæsonen utroligt nok kun koster 200 kr pr nat for hele familien.
Næste dag vover vi igen pelsen og sætter kursen i vores udlejningsbil mod Abu Dhabi. Morgenmyldretidstrafikken er vild og tæt, men heldigvis ligger vores hotel i udkanten af Dubai og vi kører modsat trafikken så vi slipper hurtigt ud af byen og kommer på den lange og lige motorvej let til Abu Dhabi. Hvad vi ikke aner er at hvor man I emiratet Dubai kan tillade sig at køre op til (tror jeg nok) 20 km/t over den tilladte hastighed før man får en bøde så gælder i emiratet Abu Dhabi den regel at hvis man kører blot 1 km/t for hurtigt så får man en bøde hvis man bliver blitzet. Kontant afregning. Til gengæld er bøderne angiveligt kun halvt så store i Abu Dhabi så familien Oyster ’nøjes’ med at måtte betale 600 kroner for den ene gang vi bliver fotograferet.
Emiraternes største moske hedder Sheikh Zayed Grand Mosque – den kan huse op til 40.000 bedende og den har kostet 545 millioner USD at opføre. Det parkeringshus vi ledes hen til, ligger foruroligende langt væk fra moskeen især taget i betragtning af at temperaturen midt på dagen igen nærmer sig de halvtreds grader. Charlotte har heldigvis været forudseende og taget paraplyer med til at skærme for solen. Dem får vi dog indledningsvis ikke brug for, for det er jo Emiraterne vi befinder os i, så naturligvis har man konstrueret en kæmpe underjordisk og fuldt airconditioneret shoppingarkade indeholdende utroligt lange rullebånd der leder fra parkeringskælderen og hen til moskeens indgang. Ret praktisk hvis man lige står og mangler en souvenirkamel eller en ny skjorte som så kan indkøbes på vejen.
En formodet fartbøde senere ankommer vi til Abu Dhabis Hotel Emirates Palace. Her koster en kop kaffe overstrøet med ’23-karat-guldflager’ 72 AED (130 kr). Selvfølgelig får frække Øster med de utroligt mange sociale-medier-følgere lige tiltusket os en gratis rundvisning på stedet. Rundvisningen leder os forbi en guld og marmorbeklædt ’Diamantsuite’ (40.000 kr. pr nat), og en 265 m2 Royal Khaleej (’guldhorn’) Suite. Til gengæld er vi ikke vigtige nok til at se en af de 6 ”Hersker-suiter” som angiveligt kun er for statsoverhoveder og kongelige og som de fleste ansatte aldrig selv har set. Den private strand der naturligvis stiller private kameler til rådighed for gæsterne, gider de meget forståeligt heller ikke have turister rendende rundt på.
Efter vores rundtur i Oman besøger vi også Atlantis-hotellet i Dubai. Vi spenderer en herlig (men utrolig varm) dag i deres fantastiske Aquaventure vandland (se separat tidligere facebook post) og ser efterfølgende deres udmærkede Lost Chambers Aquarium. Vandlandet har blandt andet end rutsjebane hvor man til sidst skydes gennem et gennemsigtigt plastikrør mens man er omgivet af levende hajer. Også på Atlantis får vi en rundvisning og vi er minutter fra at få lov til at se den ikonisk ’Bro-suite’ – hotellets øverste og dyreste suite. Her i lavsæsonen koster den med rabat beskedne 30.000 USD pr nat (suiten figurerer ofte på lister over verdens dyreste hotelværelser og i 2002 var det iflg. nogle lister det dyreste hotelværelse der fandtes). Desværre er den kinesiske superrigmand der skal bo i suiten ankommet lidt før planlagt så vi når lige nøjagtig ikke at se verdens tidligere måske dyreste hotelværelse.
Charlotte har i årevis fablet om hvor billige guld og diamantringe er i Dubai samt hvor meget hun har fortjent et repræsentativt udvalg heraf. Vi lægger derfor vejen forbi ’Guld Souq’en’ og forlader den beklageligvis 15.000 kroner fattigere. Til gengæld har Charlotte fået både et halskædevedhæng, et par øreringe, en fingerring og et armbånd, der alle skinner og funkler så det halve kunne være nok. Ude bagved sidder intet mindre end 150 fuldtidsansatte indere/pakistanere/bangladeshere og polerer og tilpasser smykker. Trods en klækkelig rabat har vi muligvis betalt for meget for vores smykker. I hvert fald bliver vi tilbudt et gratis 22 kilometers lift hjem til vores hotel af en uhyre elskværdig inder fra Kerala, der godt gider stoppe på KFC på vejen og gøre Jonas glad fordi han så får sin yndlings takeaway-mad. Senere møder vi flinke Daniel – som jeg kender fra facebook-gruppen Every Passport Stamp – og hans søde kone Rianda os i baren på vores hotel. De er fra hhv. NZ og Sydafrika, men de bor og arbejder begge i Dubai. Vi får en god snak om den store verden og vores fælles rejsevenner inden vi udmattede efter en lang dag falder om af træthed på vores værelse.
Dagen efter står den på shopping i Dubai Mall. Dubai Mall er iflg. Wikipedia verdens næststørste indkøbscenter (hvis der måles på fysisk udbredelse – eller nr. 26 på listen over flest tilgængelige butiks-kvadratmeter). Det huser naturligvis en indendørs skøjtebane, en enorm nattemodel over Dubai der hænger ned fra loftet, alverdens kunst og sågar et af verdens bedst bevarede dinosaurusskeletter. Den 24 meter lange Diplodocus longus består af 90% originalt materiale. Skulle du have lyst til at tage Dino med hjem er den efter 5 udstillings-år lige nu på auktion og buddene starter på tilforladelige 4 millioner USD.
Mens vi går rundt i Dubai mall bliver jeg ringet op af Nicklas fra Aftenshowet. Han forsøger at få mig i studiet sammen med Statsminister Mette Frederiksen samme aften. Desværre kan han (og hun) absolut ikke vente til vi er hjemme dagen efter. I stedet foreslår han en live Skype session om aftenen, men det må vi desværre også afslå da vi skal på ørkensafari. Til sidst haster vi midt på dagen hjem for i stedet at få optaget et indslag. Vi skyder det oppe på hotellets tagterrasse foran poolen hvor ungerne glade svømmer rundt. Desværre bliver det vist ikke særlig godt. Jeg er temmelig udkørt og har den knap 50 grader varme sol lige i masken. Charlotte skal holde min iPhone som vi sender fra og hun bliver nødt til at dreje den så jeg kan ikke selv se hverken skærmen eller Nicklas der interviewer mig. Midt i optagelsen lukker telefonen selvfølgelig ned fordi den overopheder og da vi får ringet op igen fra en iPad tager det nogen tid før vi får det hele til igen at virke. Utroligt hvad man gør for et par minutters sendetid på landets største kanal.
Ørkensafarier som udflugt fra Dubai koster normalt mellem 400 og 800 kroner pr person. Nærige Østerboy som har været på en sådan tur før og som er ret sikker på at alle ture er fuldstændig ens uagtet hvem de er booket igennem, finder dog hurtigt en tur på nettet til kun 200 kr pr person og efter 5 minutter har jeg kommunikeret med en flink inder og bestilt den via WhatsApp. Turen indeholder en times (privat) transport hver vej, udmærket aftensmad og drikkevarer ad libitum, ørkenræs og lidt turistkamelridning, -sandboarding, -hennatatovering samt et fotogent ildshow på en scene midt i ørkencampen. At man i ellers dyre Dubai kan få alt det for kun et par hundrede kroner er nærmest et mirakel og selv om jeg altså ikke får mødt vores statsminister og det hele selvfølgelig er noget turisthurlumhej er det en fin udflugt – også for børnene til trods for at aftensmaden først serveres lidt før klokken otte om aftenen.
Mens vi kører vild ørkenfræs i den specialbyggede firhjulstrækker tikker der pludselig en SMS ind fra Nicklas på Aftenshowet. Den informerer mig lakonisk om at mit indslag desværre er blevet pillet ud af aftenens program fordi Mette Frederiksen behøver længere tid til at forklare sin sammedags-undskyldning til Godhavnsdrengene. Lidt ærgerligt. Omvendt har jeg jo allerede en gang tidligere haft fornøjelsen af at være i Aftenshowet og at DR1 ikke bringer indslaget, muliggør formentlig min efterfølgende optræden i Go’ morgen Danmark som jeg (og forhåbentlig også Charlotte) nødigt ville have været foruden.
Således ender vores rundtur på den arabiske halvø inklusiv en 6-dages afstikker til mit sidste land Eritrea. Den store Airbus 380 leder os roligt og sikkert mod hjemlige himmelstrøg. Den er langtfra fuld og på næsten halvdelen af turen ligger jeg fuldt udstrakt på fire midtersæder, der udgør den bedste liggeplads jeg nogensinde har haft på et fly. Senere samme dag venter et 30 mand stort surpriseparty i vores have – og forude venter et par uger i mediemøllen.
Priseksempler:
Premier Inn Dubai Al Jaddaf – hotel, 4 personer pr nat DKK 200
Billeje: Chevrolet Aveo. Leje 7 dage DKK 1.075, tillæg for at tage bilen fem dage til Oman DKK 300, en uges forsikring for Oman DKK 460, en uges ekstra forsikring Dubai og Oman (for at sikre vejhjælp i Oman) DKK 570 – total en uges billeje FAE og Oman DKK 2.400:
Benzin koster 4 kr pr liter.
Ørkensafari – 5,5 time inkl ørkenræs, mad, transport oma – DKK 200 pr person.
Taxatur – 15 km – 80 kroner.
Meget andet er hundedyrt i Dubai – Normalpris for indgang til hhv. Atlantis vandland og udsigtsplatformen i Burj Khalifa er feks DKK 600 pr person.